Vedtægter
1. Foreningens navn er: Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Tunø.
2. Foreningens hjemsted er Tunø. Alle historisk interesserede kan blive medlem. Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen.
3. Foreningens formål er:
4. Generalforsamlingen, der afholdes hvert år i maj måned, indkaldes med 14 dages varsel og er den besluttende myndighed i alle foreningens anliggender.
Bestyrelsen er på 5 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. På valg er således 2 medlemmer i lige år, 3 i ulige år. Der vælges hvert år 2 revisorer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal fremsendes til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Alle forslag afgøres ved almindelig majoritet. Til vedtægtsændringer fordres dog, at 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Alle afstemninger skal være skriftlige, når det bliver forlangt. Der skal føres protokol på forsvarlig måde. Regnskab skal fremlægges på generalforsamlingen. Bestyrelsen skal altid være ulønnet.
5. Såfremt foreningen opnår at få tilskud fra kommunal eller amtslig myndighed, kan disse lade sig repræsentere i bestyrelsen med hver l medlem, ud over de 5 valgte medlemmer.
6. Bestyrelsen har ansvaret for Lokalhistorisk Arkiv for Tunø i enhver henseende og skal således til enhver tid drage omsorg for at alle betroede og indleverede effekter opbevares på forsvarlig og hensigtsmæssig måde.
Alle effekter og alt indleveret materiale skal registreres og indføres med en udførlig beskrivelse, herunder angivelse af giverens navn og adresse.
Giveren af dokumenter m.v. kan pålægge arkivet klausul m.h.t. offentliggørelse, herunder fastsat tidsfrist, og arkivet skal under alle forhold respektere giverens ønske desangående. Giveren er til
enhver tid berettiget til at få fotokopi af indleverede dokumenter.
7. Arkivets indhold er offentligt eje og skal under bestyrelsens tilsyn være offentligt tilgængeligt efter behov og nærmere bekendtgørelse, samt være underkastet de til enhver tid gældende tilgængelighedsregler. Under forudsætning af økonomisk tilskud vil Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Tunø i enhver henseende være underkastet de støttende institutioners og bevilgende myndigheders revision.
8. Foreningen skal være medlem af Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver (SLA) og Amtskredsen.
9. I tilfælde af foreningens ophør, hvilket dog kun kan ske ved en ordinær generalforsamling med 2/3 majoritet blandt de fremmødte og en derpå følgende - 14 dage senere – ekstraordinær generalforsamling, ligeledes med 2/3 majoritet for ophør, skal bestyrelsen drage omsorg for, at alle arkivets ejendele deponeres på et sted, som godkendes af Odder Lokalhistoriske Arkiv eller i samråd med Amtskredsen (SLA).
Foranstående vedtægter er vedtaget ved den ordinære generalforsamling på Tunø d. 31. maj 1996.