|
l. En sommer kommer som gæst,
måske med byger og blæst,
måske med solskin og varme -
men velkom'n igen.
Når vinden rigtig ta'r fat,
så får du travlt, Kattegat,
for så 'r det sommer på Tunø, min ven!
Her mødes vi så på ny,
når folk fra land og fra by,
de slår sig ned på vor ø
og bader i den friske sø.
Og er af sliddet du træt,
så vil du føle dig let,
jeg lægger armen om halsen på dig!
Og lad os danse i nat,
ja kom og sving dig, min skat,
ja kom og dans Tunø-valsen med mig!
2. Stå op, når dagen er ny,
og gå igennem din by,
så op på Bjerget, hvor gyv'len til overflod gror.
Langs stejle skrænter du går,
måske til skoven du går,
så gennem Mosen i vandfyldte spor.
Så bli'r det aften, og snart
bli'r fyret tændt, se hvor klart
det blinker rødt, gult og grønt
og si'r, at livet bar' er skønt.
Og er af turen du træt,
så vil du føle dig let,
jeg lægger armen om halsen på dig!
Og lad os danse i nat,
ja kom og sving dig, min skat,
ja kom og dans Tunø-valsen med mig!
|
3. En
sommer hurtigt
forsvandt,
nu løsnes bånd'ne, der bandt
os sammen her for en tid,
det bli'r
hverdag
til
sidst.
Og så går året på hæld,
og vi bli'r atter os selv
-
for no'en kan afskeden være lidt trist.
Men når der' r gået et år
- og tænk, som tiden dog går -
så vil vi mødes på ny,
vi folk fra ø og land og by.
Så er du ked af det nu,
så husk: det lovede du,
at lægge armen om halsen på mig!
Og lad os danse i nat,
ja, kom og sving mig, min skat,
ja, kom og dans Tunø-valsen med mig!
Tilbage |
