
Tunø
Tekst: F. Thyssen - Melodi: P. Mandrup Hansen
l.
Vorherre, som styrer galakser i snor
og tøjler atomernes magt,
har skabt universet og også vor jord
i al dens besnærende pragt.
2. Han gjorde et skel mellem himmel og land,
og skel mellem landfast og sø,
men tabte i farten en lille klat sand,
som blev til vor dejlige ø.
3. Vor jord var et paradis skabt af vor Gud,
men mennesket syndede slemt, -
og Adam og Eva blev kort kastet ud,
og nøglen til Paradis gemt.
4. Om paradishaven ved mennesker knapt,
for porten der sattes en slå;
men Tunø var kun en klat sand, der var tabt,
- og ligger i dag, som den lå.
5. Hvis derfor du søger et Eden på Jord,
i lykke at leve og dø,
så søg over havet i mågernes spor,
og
find vores dejlige ø.