Skipper Hattings døtre

(Poul Mandrup Hansen)

På det gamle matrikelkort fra 1841, der hænger i det lokalhistoriske arkiv (og som kan købes sammesteds i en meget smuk reproduktion ), er anført de daværende ejere af jorderne, og som ejere af matrikel nr. 24b er anført Skipper Hattings Døtre. Hvem i alverden er disse døtre af skipper Hatting, og hvem er han for øvrigt? Og hvorfor ejer de ved udskiftningen i 1841 et stykke jord på Tunø? Det er et spørgsmål der til stadighed har meldt sig næsten hver gang, jeg har anvendt kortet. Kortet er en af vore allerbedste kilder til Tunøs historie i 1800-tallet og angiver bl.a. o. 130 forskellige stednavne på øen, hvoraf de fleste er gået af brug i dag. Kortet bærer præg af ofte at have været brugt, sikkert for at afgøre diverse tvister om veje og skel, og har været opbevaret hos den til enhver tid regerende sognefoged. Da Poul Jensen i sin tid blev udnævnt til denne hæderfulde post, syntes han at kortet skulle opbevares på skolen. Vi fik det sendt til en konservator på Det Kongelige Bibliotek, der for en symbolsk betaling fik det renset og klæbet på kraftigt lærred. I dag hænger det i glas og ramme på arkivet.

Men tilbage til skipper Hatting. Navnet Hatting kender vi jo godt fra De Danskes Øer af Achton Friis, hvor der i bd. II s. 145 er en smuk tegning af den gamle Jacob Hatting Sørensen, 82 år gammel. Bagi er der desuden et foto af hans hus, nu Tunø Hovedgade 26. Der måtte nok være en eller anden forbindelse, selvom navnet Hatting ellers overhovedet ikke forekommer på Tunø. Og Jacob Hatting Sørensen havde i sit ægteskab med Maren Kjeldsen ingen børn.

GAMLE JACOB HATTING, TUNØ

Fra gammel tid, især 1600-1700tallet, har der været en tæt kontakt mellem Tunø og Horsens, og lige vest for Horsens ligger landsbyen Hatting. Måske havde en skipper herfra, med skib hjemmehørende i Horsens, haft forbindelse til Tunø, måske giftet sig med en pige fra øen? Flere ture til Horsens Byarkiv gav dog intet svar herpå, så projektet blev henlagt.

Et af mine arbejder for arkivet er at taste oplysninger fra de gamle kirkebøger ind på en database med personnavne. Og pludselig er den der! Ved Morten Sørensens dåb i Tunø kirke d. 8. oktober 1817 er blandt fadderne opført – styrmand Hatting fra Århus! Mortens far Søren Michelsen (f. 1771- d. 1835) er halvbror til Søren Sørensen Sille (f. 1760 – d 1792), gift med Bodil Madsdatter Schaaning (f. 1755 – d. 1817). En tur til Erhvervsarkivet i Århus giver med det samme resultat. Deres datter Ane Sørensdatter (f. 1782 – d. 1839) bliver 19. januar 1816 i Århus Domkirke gift med skipper Jacob Hatting. Hvor han stammer fra, og hvordan de to har truffet hinanden, vides ikke, men Tunø havde selv stolte traditioner med at sejle, så mon ikke der i familien har været søfolk, der har forstået at bringe de to unge mennesker sammen?

Familien bosætter sig i Århus ”ved Aaen”, som det fremgår af  en notits i Aarhus Stiftstidende 2. maj 1828:

”Ifølge vedtagen bestemmelse i Boet efter Sømand Anders Wormstrups Enke – foretagen Auction over det bemeldte Boe tilhørende Sted ved Aaen, beliggende mellem Skipper Hattings og skolelærer Sjelles Sted…”

Skipper Hatting har været en agtet og kendt person i det århusianske borgerskab. I Aarhus Stiftstidende er fundet disse oplysninger:

15. august 1822:                 Skibskaptajn Hatting Fadder v. matros         P.N.Lunds Datters Daab.

19. sept. 1822:                    Skibskaptajn Hatting Fadder v. lods Ole Larsens Søns Daab.

14. okt. 1824:                     Skibskaptajn Hatting Fadder v. Kornmaaler J.Hastrups Søn (Niels

                                            Christian) Daab.

6. Juli 1827:                        Skipper Hatting Fadder ved Handelsmand Hallings Søns Daab.

9. aug. 1827:                      Kaptajn Hatting Fadder v. Sømand A.Nielsens Tvillingers Daab.

Hvornår skipper Hatting er død og hvor han er begravet ved vi ikke. Den 21. december 1827 kan man i Aarhus Stiftstidende læse:

”Man har faaet den ubehagelige Efterretning, at den her hjemmehørende skonnert ”Den Gode Hensigt”, tilhørende (ført af?) Captain Hatting, er den 26. November kæntret ved Agdenæspynten, saa den laa med Lugerne i Vandet. Den var bestemt fra London til Trondhjem med Stykgods.”

Vi hører herefter ikke mere til skipper Hatting, så mon ikke han fandt ”sømandens våde grav” ved den norske kyst?

Han efterlader konen Ane og to piger, Johanne Cathrine og Sørine. Ane Sørensdatter Hatting dør i Århus d. 28. september 1839, 57 år gammel. Pigerne meddeler d. 30. sept. i Aarhus Stiftstidende offentligheden herom med flg. Notits:

”At det har behaget Det Alvise Forsyn den 28. d.M. ved en blid og rolig Død at bortkalde til et bedre Liv vor inderlig elskede Moder Ane Hatting født Sørensen, i hendes Alders 57de Aar, efter et Aars tiltagende Svaghed, bekjendtgjøres sørgeligst for fraværende Slægt og Venner af hendes efterlevende Børn, der dybt føle Savnet af en øm og kjærlig Moder.

Aarhus d. 30. Septbr. 1839 – Hanne Hatting   Sørine Hatting.”

Johanne bliver d. 24. august 1860 44 år gammel viet i Domkirken til tobaksspindermester Niels Jacobsen (Årh.St. 25. aug. 1860.

På tavlen over Søren Sørensen Silles og Bodil Marie Schaanings efterkommere ses forbindelsen til Jacob Hatting Sørensen. Hvorfor han har fået navnet Hatting ved vi ikke, men mon ikke det har været lidt flot at have en agtet skipper fra Århus i familien – og navnet er jo også flot, flottere end man ellers var vant til på Tunø m.h.t. efternavne. Og så fik han jo navnet Jacob og var forældrenes ældste søn! Tavlen viser kun et lille udvalg af Søren Sørensen Silles efterkommere.

Der bor faktisk stadig efterkommere på Tunø. Jacob Hatting Sørensens farmor er den Dorthe Sørensdatter, der brændte inde, da den store brand lagde det meste af byen i aske 5. aug. 1852.

Skipper Hattings kone Ane Sørensdatter må have arvet et stykke jord på Tunø, der ved hendes død i 1839 så igen går i arv til de to døtre, der altså tilsynelademde stadig ejer det i 1841, da udstykningen finder sted på  Tunø. I Register over Thunøe Beboeres Jorder, påbegyndt 1829, erhverver Ane Sørensdatters bror Søren Sørensen på et ikke nærmere angivet tidspunkt noget jord af en J. Hatting, i alt 3 td. 3 skp. til en værdi af 43 Rdl. 8 skilling. Størrelsen af jorden svarer fuldstændigt til arealet af matrikel nr. 24b på matrikelkortet. Jorden ligger spredt på elleve forskellige steder på øen, hvilket viser at handelen er sket før udstykningen 1841.

Matr nr. 24b	Fra det gamle matrikelkort 1841

På matrikelkortet en anført o. 120 forskellige stednavne på de forskellige åse, hvor hver lodsejer havde jord. Skipper Hattings jord lå på steder med så poetiske navne som Skudsteensspjald, Overtokager, Bendsbjerg, Almind, Rødkildeager, Nedre Kjærager, Kileholm, Solstenager, Aasager, Nordstengeager og Broenstykke.

Salget er sket i skipper Hattings navn, selvom Ane Sørensdatter da allerede var død og han muligvis selv allerede døde i 1827 (idet han som mand og far havde ejendomsretten), og da Jacob Hatting Sørensen, Tunø,  først bliver født i 1840. Søren Sørensen ejer i forvejen matr. nr. 24a, der ligger op til nr. 24b. Som det ses på kortet har de to stykker oprindeligt udgjort ét stykke, matr. nr. 24. Hvorfor korttegneren senere har delt stykket i to må være fordi det er givet i arv til de to søskende Ane og Søren Sørensen, der så har delt det. 24a er da også nøjagtig dobbelt så stort som 24b, for en datters arvelod var kun det halve af en søns. Men hvorfor jordstykket på kortet i 1841 stadigvæk er anført som værende ejet af Skipper Hattings Døtre er så lidt af en gåde. Men kommunikationen var dengang nok ikke særlig hurtig.

Her slutter historien om skipper Hatting døtre. Vi ved ikke om de fik børn, men måske går der efterkommere af dem rundt i Århus i dag. Hvem ved om nogle af dem uden at vide noget om det engang imellem gæster Tunø?

Kilder:                 Tunø kirkebog 1814-59

                             Register over Thunøe Beboeres Jorder

                             Århus Stiftstidende

                             De danskes Øer II (Achton Friis)

                             Sejrs lister (Erhvervsarkivet, Århus)

                             Århus Domsogn kirkebog (C 358 – 1838-43)