Grev Moltke og Dommergaard-slægten.

(Poul Mandrup Hansen)

I Dommergaard-familien på Tunø er ned gennem tiderne blevet fortalt, at konseilpræsident grev A.W. Moltke fra Bregentved skulle have gjort en pige i slægten gravid. Greven udlovede et gårdbrug "Slibestenen" til den, der ville påtage sig faderskabet og gifte sig med pigen. Hun skulle have været tjenestepige på godset, og grevinden skulle efter fødselen være blevet så vred, at hun sendte en forgiftet kage til hende, så hun døde i barselssengen. I familiens eje er et nedarvet et billede af greven, som skulle være en gave til den unge mor (findes nu hos Anne-Marie Theilgaard på Tunø). Pigen skulle være Hans Dommergaards bedstemor på Sjælland, Ane Margrethe Jensdatter.

Der er ingen tvivl om, at der er kerne af sandhed i denne overlevering, men historien kan have forandret sig – og gjort bedre og mere dramatisk – gennem tiden.

Jeg vil her prøve at udrede trådene og se, hvad kilderne kan fortælle.

	Wilhelm Moltke (f. 25. august 1785, Einsidelsborg, i dag Egebjerggård, på Fyn – d. 15. februar 1864, København) var premierminister, finansminister og marineminister samt lensgreve til Bregentved. Billedet er spejlvendt for bedre at kunne sammenligne med litografiet i Dommergaardslægtens eje (se s. 30). Der er visse ligheder, men der er helt klart tale om to forskellige personer.

Ane Margrethe Jensdatter

Hvis ovenstående er korrekt, kan der som sagt kun være tale om Ane Margrethe Jensdatter (BK# 3988), f. 31. aug. 1823 i Gørlev sogn, Holbæk amt, d. s.st. 20. aug. 1889.  Grev Moltke skulle iflg. samme overlevering som nævnt have givet en gård til den unge mand, der ville påtage sig faderskabet. Gården skulle hedde ”Slibestenen”, hvilket da også i dag er et stednavn mellem godset Aagaard og Gørlev. Hun bliver 27. maj 1846 gift m. Lars Mortensen (BK# 3987), f. 23. april 1826 i Gørlev, d. s.st. 15. aug. 1887. Ane Margrethe føder d. 14. juni 1846 (18 dage efter brylluppet!) en dreng, Morten, der dog dør før dåbens bekræftelse i kirken. At bruden ved vielsen var så langt fremme i sin graviditet er i sig selv noget usædvanligt og kan godt være et tegn på, at det har været lidt svært at finde en ung mand, der ville påtage sig grevens betingelser. På den anden side blev trolovelsen mange steder på landet stadig betragtet som en handling, der gav adgang til ægtesengen. Ane Margrethes far er bødker og husmand i Gørlev, og hun synes ikke umiddelbart at være det rette parti for en gårdmandssøn. Lars Mortensen kan på den anden side have gjort hende gravid og vægret sig ved at gifte sig med hende, hvilket så først sker meget sent i hendes graviditet.

Problemet er også, at Lars Mortensen er ældste søn af gårdmand Morten Larsen (BK# 3991), og han overtager tilsyneladende (iflg. Folketællingen) senere faderens gård – og har derfor ikke brug for et påtvunget ægteskab for at blive forsørget. Og gården de bor på er oven i købet fæstegård under Nordruplund gods, ikke Aagaard. I hvert fald bliver skiftet efter Morten Larsen og hans far, Lars Clausen, foretaget i Nordruplund Birketing. Desuden ser Ane Margrethe ikke ud til at have været ude at tjene. Hun bor ved folketællingerne 1834, 1840 og 1845 stadig hos forældrene. Og så er det barnet, ikke hende, der dør.

Så måske skal vi en generation længere tilbage til Lars Mortensens far, Morten Larsen.

Morten Larsen og Sidse Pedersdatter

I Gørlev sogn ligger godset Aagaard. Det var fra 1804 til 1858 ejet af diplomat og godsejer grev Carl Emil Moltke, en farbror til ovennævnte grev Moltke fra Bregentved. Carl Emil Moltke er det meste af tiden udstationeret som diplomat i Stockholm, Haag og London, men o. 1814 er han hjemme på godset Aagaard. Her er der d. 30. aug. 1814 barnedåb. Det er grevens og grevinde komtesse Asta Thusnelda von Münster-Meinhövels datter Sophie Octavia, født d. 19. juli, der bliver døbt i Gørlev kirke.

Fjorten dage før, d. 5. juli 1814, blev der født en anden lille pige i Gørlev. Det er Anne Mortensdatter (BK# 4724). Hun bliver samme dag hjemmedøbt og d. 14. juli bliver hun fremstillet i kirken. Samme dag bliver hendes mor Sidse Pedersdatter (BK# 4723) begravet. Sidse Pedersdatter er ugift, men ved indførelsen i kirkebogen er ovennævnte gårdmand Morten Larsen opført som hendes forlovede. Sidse Pedersdatter er tilsyneladende ikke født i Gørlev sogn.

Fadderne ved Anne Mortensdatters dåb er fornemme folk: Jomfru Thilke på Aagaard, hr. Søren Lund, hr. Nicolai Lund, hr. forvalter Jessen og Jomfru Mønnike, alle på Aagaard. Dette kunne godt tyde på, at Sidse Pedersdatter har tjent på Aagaard og der så måske være blevet gjort gravid af greven! Han har været omkring de 40 år, i den for nogle mænd kritiske alder. Morten Larsen har så påtaget sig forpligtigelsen med faderskabet – og fået stillet gårdbruget i Slibestenen, der ligger tæt ved godset, i udsigt. Desværre for ham dør hun så umiddelbart efter barnets fødsel, men en aftale er vel en aftale? Dette stemmer i øvrigt fint med historien om, at den unge pige så dramatisk døde i barselssengen. Velsagtens for hurtigt at finde en mor til den spæde Anne, forlover han sig allerede d. 22. juli 1814 med Maren Larsdatter (BK# 3992) fra nabosognet Kirke Helsinge, som han så 10. aug., en lille måned efter Sidses begravelse, bliver gift med i Kirke Helsinge kirke.

Morten Larsen er ganske vist søn af en gårdmand, men han er næstyngste barn i en stor søskendeflok og har derfor temmelig sikkert ikke overtaget faderens gård, der i stedet er gået til en af de ældre brødre. Kan han have grebet chancen, da den bød sig for at få en gård foræret? Med til historien hører, at hans og Marens første barn, Sidse, bliver opkaldt efter Sidse Pedersdatter, så noget må hun nok have betydet for ham. Her er fadderne knap så fornemme: husm. Anders Andersens kone i Løve, husm. Hans Larsen, Niels Larsen og Mads Larsen, husm. Hans Nielsens kone, alle af Gørlev. Ved FT 1801 bor Mortens storebroder Mads Larsen med sin hustru hjemme hos moderen på gården og ser ud til at skulle overtage den, men som forlover for Morten ved brylluppet og som fadder til den lille Sidse i 1815 er han opført som husmand, og ved FT 1834 er Morten Larsen opført som ejer af sin fødegård, ja, han ejede den muligvis allerede i 1814! ”Grevedatteren” Anne Mortensdatter bor ved sin konfirmation hos faderen, men dør sammesteds 17 år gammel d. 9. jan. 1832. Dommergaard-slægten har altså iflg. dette ikke grevelige aner (beklager!), men stammer ned fra Morten Larsens og Maren Larsdatters søn Lars Mortensen.

Billedet, der er gået i arv i slægten, er ikke et foto. Fotografiet blev først almindeligt meget senere. Der er snarere tale om et litografi eller lignende, muligvis klippet ud fra et blad og derefter limet på tykt karton. Billedet forestiller i hvert fald ikke som nævnt først i artiklen grev A. W. Moltke, Bregentved. Måske kan det være billedet af en helt anden Moltke, som én i slægten ved et tilfælde er stødt på og så ladet indgå i fortællingen? Jeg har på inter-nettet efterlyst billeder af grev Carl Emil Moltke og fundet, at Det Kgl. Bibliotek ligger inde med et litografi helt identisk med det Dommergaard-slægten er i besiddelse af. Så måske har greven virkelig foræret Sidse Pedersdatter det, så hun havde et billede at vise for den lille Anne, hvis eller når det rette faderskab gik op for hende?

Men historien er nu meget god!

	Carl Emil Moltke greve af Nørager   Billedet i Dommergaardslægten er et litografi, der i dag fremstår noget falmet i en svagt brun farve.
	Carl Emil Moltke greve af Nørager   Billedet til venstre er helt tydeligt identisk med ovenstående. Det er et litografi udført af Bærentzen & Co. lith. Inst. (Det Kgl. Biblioteks portrætsamling).

Carl Emil Moltke greve af Nørager

(9. januar 1773 - 1. marts 1858)

Diplomat og godsejer.

Født i København som yngste søn af lensgreve Adam Gottlob Moltke af Bregentved (1710-1792) og Sophie Hedevig von Raben (1732-1802). Han var oprindelig søofficer (fra 1789) samt avanceret til premierløjtnant (1797), da han i 1798 indtrådte i den diplomatiske tjeneste som legationssekretær i Lissabon, hvor han forblev til 1801. Da blev han forflyttet til Madrid og samtidig udnævnt til kammerherre.

C.E. Moltke var i 1803 udtrådt definitivt af søetaten, og året efter udnævntes han til gesandt i Stockholm. Han måtte dog nogle år senere forlade det pga. krigsforholdene. I 1809 blev han derpå udnævnt til gesandt i Haag, men tiltrådte først posten i 1815, samme år som han modtog Storkorset af Dannebrog. Han var i de mellemliggende år blevet sendt på diplomatiske rejser bl.a. til det russiske hovedkvarter i Schlesien, hvor han skulle forsøge at mægle mellem kejser Alexander og England. Efter 5 års ophold i Haag blev Moltke udnævnt til gehejmekonferensråd og forflyttet til London, hvor han forblev til 1832, da han forlod den diplomatiske karriere og trak sig tilbage på sit gods Aagaard, som han havde købt i 1804. Hans virke i statens tjeneste var dog hermed ikke forbi, i det han var medlem af stænderforsamlingen i Roskilde fra 1835-1846, ligesom han i 1840 blev udnævnt til ordenssekretær, en post han beklædte lige til sin død, d. 19. marts 1858 på Nørager, hans anden ejendom, som han havde købt i 1837.

Blev viet i København d. 4. juli 1807 til komtesse Asta Thusnelda von Münster-Meinhövel, som blev født 3. oktober 1788 muligvis i Osnabruck, og døde 12. september 1842 i Slesvig. Hun var datter af gehejmeråd og greve Georg Werner August Did. Münster-Meinhövel og dennes tredje hustru.

(Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)

Godset ”Aagaard”

Hovedbygningen til godset ”Aagaard”.

I tiden op til år 1600 lå der syd for Halleby Å to nabogårde, der hed Aagaardene. De blev lagt sammen til det der i dag udgør godset Aagaard. Halleby å løber fra Tissø mod sydvest til Reersø ved Store Bælt, og ved den lille ”biflod” Helsinge å 2 km nordvest for Gørlev ligger Aagaard i dag. Godset var i Moltke-slægtens besiddelse fra 1803 – 65 og ejes i dag af Gregers Hellemann. I 1719 hørte der til hovedgården 60 tdr. hartkorn, og bøndergodset udgjorde 47½ tdr. hartkorn. Samlet tilliggende er i dag 1724 tdr. land, deraf 245 tdr. skov.

Sidse Pedersdatter.

Jeg har undersøgt o. 20 af de nærmeste sogne omkring Gørlev for at finde Sidse Pedersdatter. Den eneste, der passer aldersmæssigt, synes at være denne Sidse fra Lille Fuglede, o. 8 km fra Gørlev. Stavemåden af navnet Sidse er ret vilkårlig: Sidsel, Cæsil, Cæsel, Cisel.

1. Døbt:        ”Cæsil Pedersdatter”, født 5. august 1783 og dbt. 8. S.e.Trin. 1783 i Lille Fuglede sogn, Ars hrd., Holbæk amt (Lille Fuglede sogns kb. 1771-1815 s. 134).

Forældre:      Peder Nielsen, gårdmand i Lille Fuglede,

                      Ars hrd., Holbæk amt

                      og Anne Sørensdatter

                      Moderen gifter sig senere m. Anders Nielsen.

2. Konfirmeret:  1798 i Store Fuglede kirke.”Cicel Pedersdatter, hos Niels Andersen, afgangne Peder Nielsen Smeds datter, 15 år”.

3. FT 1787 Lille Fuglede:   ”Cæcel Pedersdatter, 4 år”, bor hos forældrene.

4. FT 1801 Lille Fuglede:   ”Sidse Pedersdatter, 18 år”, tjener hos grdm. Niels Jensen (nr. 6).

5. Ved datteren Annes dåb og ved hendes egen begravelse i 1814:          Sidse Pedersdatter.

Hun er ikke opført som værende blevet trolovet eller gift i Lille Fuglede, så hun kan med stor sandsynlighed være den Sidse, der er tale om, og hun er så rejst til Aagaard mellem 1801 og 1813 for at tjene der. Og resten af historien kender vi jo! - Eller gør vi?

Familieskabet ser sådan ud:

Dommergaard-linien er skrevet med fed skrift. Lars Mortensens datter Sidse Marie gifter sig i 1873 med Anders Rasmussen Dommer fra Tåsinge. De får i 1879 sønnen Hans, der senere tager navnet Dommergaard og kommer til Tunø som mejerist. Her bliver han gift med Mathilde Christine Johansen, der var mejerske på mejeriet.

Kort over området i nord-vest Sjælland.      

Lille Fuglede →                       Aagaard →   Slibestenen →
	© Kort & Matrikelstyrelsen ( 214 )