En mand med mange evner
Hvad en gammel geografibog kan fortælle
(Af Poul Mandrup Hansen)
I Tunø lokalhistoriske arkiv har vi en fotokopi af nogle sider fra en arbejdsbog i geografi fra Tunø skole. Det interessante her er nogle vers om forskellige lande, forfattet af lærer Aage Grandorf.
Grandorf var lærer på Tunø fra 1931 til 1939 og er muligvis på både godt og ondt den mest farverige skikkelse, der har taget sig af den skolesøgende ungdom på øen. Der går mange historier om lærer Grandorf, nogle sande – andre nok på kant med sandheden. Der var fest og farver over ham. Som kirkesanger havde han ansvaret for altervinen, og nogle mente at vide, at forbruget heraf på Tunø overgik eller i hvert fald matchede Århus Domkirkes, under hvilket provsti Tunø også dengang hørte. Dette blev kun overgået af hans forsmag for chokolade, som børnene i timerne blev sendt af sted efter i Brugsen eller hos købmanden. Nej, de fik ikke lov til at smage! Han kunne sammen med hustruen læse op af Hostrups ”Genboerne”, så tunboerne måbende følte sig hensat til Det Kongelige Teater. Han var en forrygende referent om livet på øen til aviserne og skrev artikler, det stadig er fornøjelige og oplysende at læse. Pædagogisk var han med på det helt nye med periodelæsning af et-timers fag som religion og historie, og han så gerne den snærende timeplan med lektioner á 50 minutter helt afskaffet, så han ikke behøvede at afbryde undervisningen, hvis man nu lige var kommet godt i gang. Her gik han dog for vidt i forhold til de gode tunboere, sådan plejede man nu ikke at gøre! Måske var tilliden til at Grandorf formåede at administrere denne frihed heller ikke helt til stede. Hans forhold til forældrene blev efterhånden noget anstrengt. Nogle ville have ham afskediget, men trods klager til myndighederne lykkedes det ikke. Andre var endog så utilfredse, at de meldte deres børn ud af skolen og startede en friskole med undervisning i Forsamlingshuset ved en lærer Rossel.
I 1939 havde Grandorf og tunboerne fået nok af hinanden, han og familien flyttede. Efter ophold i Århus, Hadsten og Køge faldt han til sidst til ro i København.

Aage Grandorf og hustru 1945 i karakteristisk stil
Sine utvivlsomt store kreative evner brugte han bl.a. til at skrive sange til geografitimerne. Vi kender vist alle sammen sangen om de fynske byer: ”Odense, Bogense, osv.” , og ingen er i tvivl om, hvor byerne ligger. Grandorf prøvede samme pædagogiske fif på forskellige landes navnestof, som dengang var det væsentligste indhold i geografiundervisningen. I ovennævnte arbejdsbog findes tre sange om Spanien, Portugal og Italien. I den sidste, som bringes nedenfor, omtaler han fire af skolens elever, nemlig Irma Schmidt, Ruth Schmidt (f. Kristiansen), Knud Ewald Olesen og Tania Hansen. Om netop disse fire har været særlig dygtige til geografi (eller trængte til en lille opsang?) vides ikke. Originalen har været trykt på en hektograf, den tids primitive måde at spritduplikere på, som selvfølgelig også var noget Grandorf beherskede og introducerede på øen. Ruth Schmidt kan endnu i dag huske første vers af en sang om Afrika, som desværre ikke findes i nævnte arbejdsbog. Verset er dog heller ikke skrevet af Grandorf, men er fra en gammel populær vise. Måske har netop den givet ham inspiration til geografisangene:
I Afrika nær ved Solen
de første Sandaler, jeg sled.
Fra den Tid erindrer jeg bare,
mit Hjerte af udlængsel led.
Jo, pædagogikken virkede, men Tunø var i virkeligheden nok for lille for Grandorf.
|
Kongeriget Italien
Mel.: I alle de Riger og Lande
|
9. Den mægtigste Kirke i Verden fortæller om Peters Ry; Vi standser vor travle Færden højt over den travle By.
|
18. hvor Risen med Vellyst kan bade i Dyndet sin lange Fod, og Træer med Morbærblade om frodige Agre stod.
|
|
1. Vi lever i Æterens 1) Rige - højt over det dybe Vand - da hører jeg Irma sige: ”Sicilien, min Længsels Land!”
|
10. Vi ser Katakombernes Gange, der minder om Kristnes Død, vi fryser – og Ruth er bange for Mørket i Jordens Skød.
|
19. Derude Venezia svømmer som Perlen i Havet lagt, end ”Adrias Dronning” drømmer om Rigdom og Handelsmagt.
|
|
2. Vi ser ned i svovlfulde Miner - hør Hakkernes dumpe Slag – vi svælger i Appelsiner, der har en fortrinlig smag.
|
11. Vi ser Kollosseum og spiser en god Makaronimad, vi flyver med Sang og priser den herlige Tiberstad.
|
20. Fra Dogepaladset vi skuer Kanalernes blanke Baand. Vi fodrer St. Marcos Duer, der flyver fra Haand til Haand.
|
|
3. Hvor kærligt i Luften at sejle - vi har nu Palermo bag - det gaar over Ætnas Kegle i Sommerens lyse Dag.
|
12. Med Hurra og lystige Miner vi hilser Gran Sassos Top - de kalkrige Apenniner, der gaar gennem Landets Krop.
|
21. Derhenne er Baade til Leje! Vi vælger en ny Gondol - vi følger de vaade Veje og brunes i Sydens Sol.
|
|
4. Messina – i Jordskælvets 2) Dage brød Ulykkens Kvaler ind. Vi væmmes ved Øens Plage, den hede Scirocco-Vind.
|
13. ”Livorno” – Knud Ewald melder – hen over den store Havn til Byen, hvor Taarnet hælder - du husker vel Byens Navn? (Pisa)
|
22. Se Istriens Kyst som en Stribe - en Bugt og en By dernæst - henover en Sværm af Skibe - den driftige Stad Triest.
|
|
5. Hen over Calabriens Bjerge - Taranto i Sommerfred – og Damperne smaa som Dværge paa Brindisis travle Rhed.
|
14. Saa følger vi Arno og finder Firenze ved Flodens Bred, en By fyldt med stolte Minder om Livet i Krig og Fred.
|
23. En Dronning blandt Søhandelsstæder Genova paa Klippens Hæld, hvor Marmorpaladser klæder en Del af det stolte Fjeld.
|
|
6. Neapel har snavsede Gyder, men ligger ved Havet smuk Sorrento og Capri pryder vor tur paa den skønne Bugt
|
15. Vi gaar paa Musæer og drager i Følge for Hjem at nå; vi køber en Mængde Sager af Silke saavel som Straa.
|
24. ”Nu flyver vi over Torino”, - jeg genkender Tanias Røst - vi følger en Stund Ticino og sætter saa Kurs mod Øst.
|
|
7. Pompeji – med det store Teater – Ruiner, hvorhen vi saa kom, vi spytter i Vesuvs 3) Krater og sætter saa Kurs mod Rom.
|
16. De glade Bolognastudenter os fører i Byens Larm; jeg ser en Soldat, der venter, han hilser med løftet Arm.
|
25. En By, hvor en Domkirke stander, Milano i Kul og Røg, hvor travle Maskiner danner det fineste Silketøj.
|
|
8. ”Den evige Stad” – alt som anet – beretter om svunden Magt. Vi kiger paa Vatikanet og hilser paa Pavens Vagt.
|
17. Kanaler og Dige ved Dige paa Sletten langs Floden Po, det yppige Druerige hvor Hvede og Majs kan gro,
|
26. Op over Mont Rosa og Brenner vi synger vor Afskedssang; saa lander vi flot og ender vor Rejse for denne Gang.
|
1) Lufthavet 2) i 1908 3) stort Udbrud i 79 e.K.
Grandorfs hektograferede kort over Italien:
