Det meste materiale, der ligger på arkivet,
er afleveret af private personer, foreninger og
virksomheder, og uden dette ville arkivet ikke være i stand til at give et så
fyldigt og alsidigt
billede af det forgangne og nuværende liv på Tunø.
Husk det,
når der ryddes op i gemmerne, og tænk på dit lokalhistoriske arkiv, før
tingene
kasseres. Gem hellere for meget end for lidt! Vi hjælper gerne med at sortere
materialet, og
det er også muligt at lave aftale om afhentning af ting. – Og vid, at arkivet er
både interesseret
i ældre og nyere materiale – og ingenting er for småt, ingenting for stort til
at aflevere.
Vi sender også gerne
materiale videre, hvis det hører til en anden lokalitet i Danmark.
Om klausulering af
materiale
Arkivet arbejder med
de almindelige regler for, hvornår det indkomne materiale er tilgængeligt
og kan bruges af besøgende på arkivet:
En del materiale er
umiddelbart tilgængeligt.
Normalt er originalt
materiale som regnskaber m.v. tilgængelige efter 30 år.
Personfølsomt
materiale og personlige oplysninger er tilgængelige efter 80 år.
Det vil sige, at
arkivet lægger en klausul på materialet om, at det først må benyttes efter en
årrække. - Og den, der aflevere materiale til arkivet kan altid ønske at få
lavet klausuler på
det afleverede materiale, så det først er tilgængeligt efter et vist antal år.